Biography

Med afsæt i den klassiske tegneskole, skaber jeg mine billeder.

Når man som ung søgende kunstner oplever at blive taget ved hånden af én af landets
(på den tid) fineste og dygtigste grafikere og billedhuggere – Henry Luckow-Nielsen, og hans datter – maleren Jane Luckow-Nielsen – og her få mulighed for som privatelev, og under deres kyndige vejledning – at arbejde 3 år i deres atelier – da blev det for mig døren til Paradis der åbnedes.

Her var indgangen til hele det klassiske billedunivers, hvor nærvær, talent, ånd og disciplin, gik hånd i hånd.

Her sugede jeg al den viden og erfaring til mig som gjorde, at jeg ved 1. optagelsesprøve blev optaget på Kunsthåndværkerskolen – nu Danmarks Designskole – hvor jeg boltrede mig i 4 år på linjen “Tegning og Grafik”.

På skolen var knyttet en flok dygtige og interessante lærere, som for alvor lærte mig at “bruge mine øjne”. Nogle var bindegale – de fleste blottet for pædagogisk indsigt.
Dette gjorde nu ikke så meget, for pædagogik var heller ikke et begreb som blev brugt udenfor murene.

Vi vidste alle, at når vi engang var færdige på skolen, så skulle vi ud og møde perlerækken af talenter med hang til krukkeri, originalitet og alternativ tænkning.

Det var derude “genierne” fandt sammen og udviklede vilde idéer – både på den kommercielle – men også på den mere “kunstneriske” bane. Mange var små paver som yndede at holde hof blandt en lille håndfuld trofaste, nyudklækkede elever.

Vi tog det søde med det sure, kedeligt var det aldrig, kun lærerigt og utrolig inspirerende. Nogle lærere havde let til hysteriske anfald der kunne gå udover én, ved fremlæggelse af en opgave.

Andre holdt timelange foredrag om én eneste farve, i en slags hengivenhed og beruselse over hvad denne farve rummede og kunne gøre ved andre farver. Nogle terpede perspektivtegning om vand- og lodrette linjer der mødes i et usynligt punkt, mens vi elever på papiret -kæmpede med tuch, ridsefjer og hovedlineal.

Vi havde fag som skrift og typografi, blev sendt til Rom hvor vi fór rundt og tog aftryk på kalkepapir af stenskrifter, for at lære alle de klassiske grundbegreber.
I disse fag blev den mentale såvel som den håndværksmæssige disciplin sat på prøve, hvilket gjorde at der altid var elever som hadede både timerne og læreren.

I croquis kunne den dygtigste lærer præcis sætte fingeren på ens svageste punkt, og med ét strøg på papiret vise, hvordan det skulle gøres. Fælles for dem alle var, at de besad en utrolig viden – hver indenfor deres felt, og alle brændte de for at formidle denne viden til os elever.

Vi lærte de klassiske principper indenfor tegning, typografi, farvelære, perspektiv og trykteknikker. Der blev undervist med en entusiasme og seriøsitet som gjorde at man aldrig var i tvivl om hvad de mente om ens talent.
Havde man afleveret en opgave der var “virkelig god” – var man ikke i tvivl, gjorde det modsatte sig gældende, var man heller aldrig i tvivl.

Med den indsigt jeg har fået igennem skoling, foruden mine mange år i den kommercielle branche, betragter jeg talent, flid, inspiration og omhu, som en nødvendighed og forudsætning for, om et kunstnerisk udtryk kan være interessant for andre end én selv.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *